

Forny et smil: Skånsom og effektiv behandling af tandslid med Forma® Injektion Teknik
Traditionelt set bliver tandslitage ofte behandlet ved hjælp af konventionelle krone- og broteknikker, hvilket kræver præparering og længere arbejdsproces. I nogle tilfælde kan man behandle tandslitage med plast og dermed undgå præparation. Som et alternativ til de traditionelle kroner og broer, tilbyder Elysee Dental den direkte behandling med plast: Forma® Injektion Teknik, eller F.I.T.

Med F.I.T. anvendes en flydende komposit til at opnå en ideel restaurering. Kompositmaterialer til direkte restaurering af slidte tandsæt har de seneste år gennemgået en betydelig udvikling, hvor både æstetiske og fysiske egenskaber er optimeret. I dag tilbydes direkte kompositter med en flydende og injicerbar konsistens, der via nanoteknologi har mange af de samme fysiske egenskaber som pasta-kompositter. Disse injicerbare kompositter er slidbestandige, har en ideel viskositet, krymper mindre og har en god glansoverflade. Med andre ord: Disse kompositter kan bruges til langsigtede, midlertidige eller endda blivende restaureringer. Om nødvendigt kan der i en senere behandlingsfase overvejes keramiske restaureringer som f.eks. “tabletops” og facader.

Alle tandlæger har en patient der kan bruge en F.I.T. behandling.
Elysee Dental fremstiller på baggrund af en godkendt digital opstilling klare skinner til injecering af komposit, hvormed man opnår en meget høj morfologisk detaljegrad. Til proceduren benyttes to skinner per zone, en partiel og en fuld skinne, dvs. at man aldrig opbygger alle tænder samtidig. I stedet opbygges hver anden tand, først eksempelvis 7+ og 5+ med den partielle skinne og derefter 6+ og 4+ med den fulde skinne. Dermed sikrer man fuld kontrol over de approksimale kontaktpunkter, en perfekt okklusion og ideel morfologi.
F.I.T. kan benyttes med konventionelle aftryk så vel som digitale scan.
Vores F.I.T. løsning er en alt-i-én-pakkeløsning. Derfor vil du altid modtage en komplet pakke med alle de redskaber og materialer, der er nødvendige til denne procedure. Vil du vide mere? Deltag på en af vores hands on kurser i foråret 2024!