FORMA INJEKTION TEKNIK
Hands-on kursus om injektion moulding
Effektiv behandling af slidcases – lær Forma Injektion Teknik fra A-Z
Arbejder du med slidbehandlinger og bygger tænder op i fri hånd? Så ved du, hvor tidskrævende og teknisk krævende det kan være – og hvor svært det nogle gange er at skabe et forudsigeligt resultat.
På dette kursus lærer du, hvordan du kan optimere dine slidbehandlinger med F.I.T. (Forma Injektion Teknik). Med den rette arbejdsgang kan du gøre behandlingen mere effektiv, mere kontrolleret og mere forudsigelig, uden at skulle opbygge alle cases i fri hånd.
Fra planlægning til færdigt resultat
Tandlæge Mathias Hauberg og produktchef Rikke Kjøge Johansen guider dig gennem hele F.I.T.-workflowet – både analogt og digitalt. Du får indblik i processen fra den første planlægning til den endelige behandling, og hvordan du samarbejder optimalt med laboratoriet for at opnå et smukt og funktionelt slutresultat.
Undervejs deler Mathias konkrete erfaringer fra sin hverdag med slidcases og gennemgår en række af sine egne F.I.T.-cases. Du får blandt andet indblik i:
-
Hvordan du planlægger og gennemfører en bidhævning
-
Hvad du skal være opmærksom på ved lette og mere komplekse slidcases
-
Hvordan smiledesign kan bruges som et effektivt kommunikationsværktøj over for både patient og laboratorium
-
Praktiske tips og tricks, der gør workflowet mere smidigt i klinikken
Dato: 28. oktober 2026
Tidspunkt: Kl. 16.00-20.30
Sted:
Elysee Dental
Bjørnholmsallé 20, st. tv.
8260 Viby J
Målgruppe: Tandlæger og tandplejere
Early bird-pris (t.o.m. 29. september):
4.250 kr. inkl. moms og lækker kursusforplejning
Normalpris:
5.250 kr. inkl. moms og lækker kursusforplejning
Har du spørgsmål:
Kontakt os på 📞 73 404 404
Hands-on: Prøv teknikken selv
I sidste halvdel af kurset arbejder vi praktisk med konceptet. Her guider vi dig gennem hele workflowet, så du selv får teknikken i hænderne.
Du kommer til at arbejde med:
-
Genopbygning af 4 fronttænder
-
Genopbygning af 4 tænder i sideregionen
Målet er, at du går hjem med konkrete værktøjer og erfaring, så du føler dig klar til at starte din egen F.I.T.-case allerede dagen efter på klinikken.
God gennemgang af teori.
Tandlæge fra Holbæk
Fantastisk. Virkelig godt kursus.
Charlotte, tandlæge
UNDERVISERNE
Rikke Kjøge Johansen & Mathias Hauberg
Rikke afholder vores kurser i Danmark. Hun er uddannet tandplejer, har arbejdet som underviser på Tandlægeskolen i Aarhus, er foredragsholder og produktchef hos Elysee Dental.
Mathias er tandlæge hos dinTandlæge i Brande og er erfaren F.I.T behandler. Han specialiserer sig i helhedsorienteret tandbehandling med fokus på æstetik og funktion. Hans ekspertise omfatter digital planlægning og kommunikation for guidet implantatbehandling og andre procedurer.
Tilmeld dig her
AFMELDINGSREGLER
Skulle du få brug for at ændre dine planer, sker AL afmelding via mail til [email protected]
Fuld refundering: Afmelding senest 30 dage før kursusstart.
50% refundering: Afmelding senest 7 dage før kursusstart.
Ved senere afmelding refunderes kursusbeløbet ikke.
Vi glæder os til at se dig og håber, at du får en fantastisk kursusoplevelse hos os!